Kulturchok!!!

Kære alle!

Så er vi endelig kommet til Vietnam. Vi har rejst fra Hanoi (Nordvietnam) med nattog til Hué, og derfra bus til Hoi An, hvor vi nu er de næste par dage.

Men det har været noget af et kulturchok.
For det første kan man nævne trafikken, som er livsfarlig. Her er flere scootere end biler og cykler tilsammen, og det betyder også, at der ikke er en normal spor-fordeling på kørebanen. Her overhaler man indenom, udenom, dytter, blinker og råber, mens man bryder, den tilsyneladende ikke-eksisterende, færdselslov. Det har været vildt at komme fra Australien, hvor bilister med det samme stopper op, så snart man nærmer sig en fodgængerovergang, til at komme til Vietnam, hvor bilisterne mere eller mindre bevidst prøver at køre dig ned. 

Trafik i Hanoi

For det andet er der maden. En del af maden hernede er meget lækkert. Men når man i forvejen har levet 2 måneder næsten udelukkende af nudelsuppe, er begejstringen ikke så stor, når man – igen – skal have nudelsuppe til morgen-, middag- og aftensmad. Fisk kan man til gengæld få i alle anretninger her, men når man, som jeg, ikke spiser fisk, betyder det blot at en stor del af retterne er uspiselige. Desværre!
Til sidst bør man også nævne deres mentalitet. Ud over at de kan være meget påtrængende og penge-elskende, så har vietnameserne også en meget anden synsvinkel på både kommunisme og Vietnamkrigen.
Det bemærkede vi især, da vi var ude og besøge Ho Chi Minhs mausoleum. Her fortalte vores guide med glæde om hvad det kommunistiske styre har gjort af gode ting for Vietnam og hvilken stor folkehelt Ho Chi Minh var. Det kan godt være lidt svært at sætte sig ind i deres tankegang, men som vores rejseleder sagde: de har jo aldrig nogensinde lært at se med kritiske øjne på deres samfund, så for dem er det ren barnelærdom.

Men om ikke andet, er jeg faktisk med dagene blevet gladere og gladere for at være her. Når man ser bort fra de meget pågående souvenirs sælgere, er vietnameserne et sejt og hjælpsomt folk. I forhold til Kina, virker de betydelig rigere. Jeg har fx kun set meget få blikhuse. De fleste bor i murstens/beton huse, gerne i flere etager, med smukke altaner og flot udsmykkede døre. Det eneste, der især indikerer, hvor mange penge de har, er deres påklædning og indretning af hjemmet.
Til sidst skal deres penge selvfølgelig også nævnes i en anden sammenhæng; en dansk krone svarer nemlig til ca 3880 vietnamesiske dong. Rimelig besværligt regnestykke at skulle i gang med! Men at spise middag for en 150000 dong er ikke unormalt (da der jo altid skal lægges 10 % i drikkepenge – det er jo det eneste, de tjener på!). Men man vænner sig aldrig til lige at hæve 4000000 dong i nærmeste ATM!

Vores første dage i Hanoi blev primært brugt på at vænne os til Vietnam. Vi fik shoppet en masse souvenirs i den gamle bydel, lærte hvordan man begår sig i trafikken uden at blive slået ihjel, se Ho Chi Minhs mausoleum, kigge i templer og være på kvindemuseum. Vi tog også lige et smut ud til Ha Long Bay, som er et meget smuk område i havet, hvor en masse store klipper står side om side og skaber det unikke billede man har af Vietnam. Med en masse ”bjerge” i baggrunden. Selv om det var meget tåget, som det er her om vinteren i Vietnam, var det en meget smuk oplevelse. Og så er det, så vidt jeg husker, første gang jeg har sovet på en båd. Helt klart noget, jeg vil anbefale!

Udsigt over Ha Long Bay

Fra Hanoi tog vi et nattog mod Hué. Nattoget var utrolig småt og (ret) ulækkert. Der kravlede dyr på væggene og gulvet, der lugtede af røg (her må der jo ryges alle steder), og tæpperne var nussede og beskidte. Derudover blev vores tog to timer forsinket, så da vi endelig kom ud, trængte alle bare til et dejligt varmt bad (og måske også lidt søvn). Heldigvis ankom vi til et dejligt stort hotel, med to dobbeltsenge på hvert værelse, karbad og altan. Derefter kørte vi i bus ud til kongegravene og den forbudte by. Derefter ventede en lækker middag og så tidligt i seng. Dagen efter kørte vi også tidlig fra Hué, hvor vi gjorde et stop på vejen for at se Marble Mountain, som er nogle mindre bjerge, man kan bestige.

Derefter ankom vi til Hoi An, hvor vi har været de sidste par dage. Her er mere stille end i Hanoi, da gaderne næsten er for smalle (eller fyldt med boder!) til at biler kan komme igennem. Her er masser af markeder, lugten af fisk og koriander hænger i byen, og så er den kendt for sine utrolig smukke lamper, som bliver hængt op her til nytår, og giver byen et varmt lys om aftenen. Og ja, jeg mente nytår. Kineserne (og dermed også vietnameserne) holder nemlig nytår d. 31. januar, i stedet for d. 31. december. Derfor er hele byen på den anden ende (bogstavligt talt!), og her er pyntet smukt op, da vi nu går ind i Hestens år ifl. Den kinesiske kalender. Noget andet Hoi An også er meget kendt for, er deres skræddershops. Vi har allerede nu fået syet tøj, og der er mere på vej! Jeg selv har fået syet en meget flot blazer og en lækker buksedragt, og i løbet af de næste par dage skulle en little black dress også være færdig. Det er selvfølgelig ikke ”billigt” i forhold til hvad tøj koster i en tøjbutik i Danmark, men meget billigere end hvad skræddersyet tøj ville koste derhjemme! 

Lanterne i Hoi An

I går var vi også på en lille cykeltur rundt på ”landet”. I de første par minutter på den rustne cykel, uden fodbremser eller cykelhjelm i en sindssyg og kaotisk trafik var jeg helt sikker på, at jeg ville dø under turen. Men selv om det måske lyder mærkeligt, føler man sig næsten tryggere i trafikken på et køretøj. Man kommer hurtigt frem, og de andre trafikanter er opmærksomme på én. Og da vi først var kommet ud på landet, hvor trafikken var langt roligere, og hvor vi var omgivet af knaldgrønne rismarker så langt øjet rakte, var det ikke nær så farligt. Vi cyklede bl.a. ud til vores guides (Ty) mands søsters familie, hvor vi fik gratis frokost. Her, ligesom i Fiji, er det en tradition at spise på gulvet på sivmåtter. Det skal man lige vende sig til igen!

Vi kom alle levende igennem vores cykeltur, men desværre er der en del på holdet, der er begyndt at få feber, hoste, snotter og generelt ikke er helt vel. Det skyldes nok bl.a. den forurende luft, de uhygiejniske omgivelser og de ”kolde” nattetemperaturer (omkring 13/15 grader. Koldt når du kommer fra 30 grader varme Australien!)

I morgen skal vi så fejre nytår på en lækker (og billig) restaurant – det glæder jeg mig til!
Derfor vil jeg slutte af med at ønske alle et GODT NYTÅR!

//Lucinda.