Cairns, Melbourne, Sydney

Kære alle!

Nu er min tid i Australien så småt ved at være forbi, men jeg er langt fra færdig med dette land! Folk har været utrolig søde, jeg har mødt virkelig mange forskellige folk og Australien i sig selv er jo et virkelig smukt land.
Vi er nu ankommet hertil Sydney, hvor vi har de sidste tre dage, inden vi tager til Vietnam. Selv om jeg føler, at jeg langt fra har set nok her i landet, mener jeg dog alligevel at kende en del til det allerede. Fx kan man her, og generelt over hele Australien, se rigtig mange isbutikker med referencer til Danmark! Her er bl.a. en stor kæde kaldet ”Copenhagen Icecream” (med dansk flag og det hele!) og også en, der hedder ”H. C. Andersen’s Icecream” – så jeg har næsten følt mig helt hjemme!
Derudover kan jeg sige at mad, tøj etc. Er en dyr affære hernede, til tider endda en smule dyrere end i DK. Men en lækker ting har været, at australierne er gode til gratis offentlig transport og gratis indgange på museer. Det er en rimelig fed ting, når man som studerende/rejsende måske ikke ligefrem har lommen fuld af guldmønter. Så har Australien altså også nogle enormt store flagermus, som ved solnedgangstid flyver meget lavt rundt omkring i parker og ved promenaderne. Det er et meget vildt syn, når man, som jeg, er en bypige, der sjældent ser nattens vilde dyr. Flagermusene har jeg set i både Noosa, Byron Bay og Cairns – så de findes langs hele østkysten! - Og så er pungrotter altså heller ikke helt unormale at finde i parkerne ved nattens frembrud.
Australien er også meget opmærksomme på miljøet og naturen, og overalt findes skraldespande med forskellig affaldssorteringsmærker på. Derudover minder de dig også på et hvert badeværelse om, at spare på vandet. Det er dejligt at se så stor en opmærksomhed på miljøet hernede – det kunne vi altså godt lære noget af i Danmark! Så har Australien også en del politi - indtil videre har jeg kun set få biler med dem, men til gengæld set dem både på hest (da deres heste skulle græsse i parken) og kørende på cykel ned af trapperne i Hyde Park. En noget speciel og alternativ måde at opleve autoriteterne på!
Sidst men ikke mindst skal man altså nævne australiernes attitude. De er noget af det absolut sødeste og mest hjælpsomme. De er meget nysgerrige og fortæller åbent og bredt om deres land, kultur og natur. Det har været dejligt at møde denne form for venlighed, som ikke er så underdanig eller påtrængende som i Fiji. Australien er helt sikkert blevet et af mine absolut favoritsteder, og jeg har da også taget mig selv i, at finde ud af en måde, hvorpå jeg snart kan vende tilbage hertil.

Inden vi ankom her til Sydney, har vi jo haft en friuge – altså en uge hvor vi helt selv måtte bestemme hvor, vi skulle være, hvornår vi skulle være der, og hvad vi skulle lave. Jeg og fem andre piger havde besluttet os for en tur, hvor vi startede i Cairns, der ligger i Queensland i det nordlige Australien. Her var vi ude og dykke ved Great Barrier Reef, et at de flotteste koralrev i verden. Der var virkelig smukt, og vi så fisk i alle mulige farver og former (ja, også Nemo-fisken!), rørte ved søpølser og søstjerner, samt studerede på nært hold skildpadden Leeroy. Resten af dagen blev brugt på at slappe af ude på båden, spise lækker frokost og sole sig (selv om vejret var lidt ustadigt).
Anden dag i Cairns brugte vi på en regnskovsudflugt. Vores søde guide fortalte os om skoven og faunaen i skoven, hvordan at 52 % af Australiens opdagede flora og fauna var at finde i deres regnskove, og at der bl.a. er blevet opdaget en flue, som man har navngivet Beyoncé-fluen, fordi den har en stor røv! (No pis, I kan selv slå det op!) Vi så også en lille plante kaldet Gympe Gympe smerten (betydende smerte-smerte på dansk), som er regnskovens absolut farligste plante. Den er hjerteformet og ligner at den har pels. Men hvis du strejfer den, giver den utrolig stor smerte, da den sender kemikalier ind gennem dine hårsække i huden. Smerten er blevet beskrevet som at ”der står en og skuer sandpapir på din hud, hvor den er solskoldet”. Av, av, av. Der er desværre heller ingen smertefri måde at få smerten til at forsvinde på. Hvis man ikke bliver behandlet overhovedet kan der gå op til 18 måneder inden smerten forsvinder, og den bedste måde at behandle det på, er enten ved at vokse sig på det sted, hvor den har ramt, flere gange dagligt (smerten vil dog dermed svitse de to øverste hudlag væk. Ulækkert, ik? Så i regnskoven ønsker man nok mest bare overhovedet ikke at røre ved den plante! 

Den ultrafarlige Gympe Gympe plante!!!

Vi blev også kørt til Millaa Millaa vandfaldet, som bl.a. er der hvor Peter Andre’s musikvideo ”Mystrious Girl” (fra 1994) blev optaget. Der er også blevet lavet en shampoo reklame derude fra, hvor en pige svinger med sit hår. Dette skulle vi selvfølgelig også alle sammen prøve. Vandet var dejligt fersk, og så var det sjovt at få lov til at bade i et rigtigt vandfald. Vi sluttede den tur af med at se vilde næbdyr, et meget skræmt lille dyr, der mest af alt ligner en blanding mellem en bæver og en odder.

Millaa Millaa Falls

Cairns er ellers en dejlig by, og så kan man få verdens bedste Frozen Yogurt nede ved promenaden – klart anbefalelsesværdig, hvis nogen af jer nogensinde kommer dertil! Ellers er det en meget stille og lille by, og vi følte, vi havde set langt det meste af den efter de tre dage.

Derfra tog vi et fly til Melbourne, hvilket tog os 3 timer at flyve fra nord- til Sydaustralien. Melbourne var også en rigtig fed by (og en langt større by!). Den mindede næsten en smule om New York, med en masse højhuse og en masse kunst. Her kørte der sporvogne (den ene af dem gratis). Da vi kom derned, var der ”kun” 20 grader, hvilket virkede utroligt koldt for os. Men dagen efter fik de hedebølge, og vi stod pludselig i 45 graders varme!! Det var alt, alt, for varmt, og vi kunne næsten ikke magte at lave noget overhovedet. Det lyder vildt for jer, der har haft sne hjemme i Danmark, men 45 graders varme er faktisk alt for varmt, og det var ærgerligt at vi ikke fik mere ud af dagen i Melbourne pga. varmen.
Men vi havde købt en to-dages-tur, hvor vi var ude og se de tolv apostle (primært bare tolv store klipper, som står ude i havet formet af vind og vejr). Det var virkelig, virkelig smukt og gav endnu et smukt billede af Australiens natur. Vi så også nogle forskellige andre strandbyer, regnskove, fyrtårne og klipper og så (og rørte) også vilde koalaer – hvilket jeg nu har kåret som verdens absolut sødeste dyr. Vi var et ”lille” hold på 18 mennesker (inkl. Os seks piger), der tog denne tur sammen og havde en overnatning i et lille hostel nogle timer uden for Melbourne. I vores gruppe var der bl.a. en fyr fra Colombia, der via Havanna Club havde vundet et helt års jordomrejse med alt betalt!!! Han havde været bl.a. været i Tyskland og Japan, og skulle videre til Brasilien, Rusland og Kina. Måske skulle man til at drikke noget mere Havanna Club? 

Nogle af de tolv apostle

Dagen efter tog vi først til en lille dyrefarm, hvor vi igen kælede med wallabies, kænguruer, koalaer og også så emuer, lamaer og wombats på nært hold. Varmen var næsten ulidelig, og bussen med aircon, var næsten det eneste mulige opholdssted. Så tog vi videre til Philips Island og sluttede turen af ved stranden for at se det, øen er mest kendt for: dværgpingvin ”vandring”. Ved solnedgang kommer alle dværgpingvinerne nemlig hjem fra havet for at fodre deres små pingvinunger ved skrænterne ned til havet.
De var så uendeligt søde og meget, meget bange for at komme op af vandet – det tog dem mange forsøg, før det første hold af ti små, nuttede pingvinger vraltede over stranden for at bestige sig op af skrænterne. Pingvinungerne, der tilbringer hele dagen i de små huler og reder, kan ikke selv genkende deres forældres stemmer, men forældrene kan genkende deres ungers stemmer. Derfor begynder ungerne, så snart de hører at deres forældre er på vej, at kalde og skrige efter dem, i håbet om at finde netop deres mor eller far. Det var en fantastisk og ret hjerteskærende oplevelse at se de små unger vralte rundt og kalde fortvivlet på deres forældre. Jeg tror nu alligevel, at de fleste fandt deres unger til sidst.

De andre har også oplevet spændende ting. Et par stykker tog til Frasier Island (det skulle dog ikke have været så fedt), nogle tog ind mod Ayres Rock, og drengene havde lejet en bil, som de ville køre lidt ned af østkysten med - desværre kørte de galt (det er jo ikke helt nemt, når al trafik foregår i den forkerte side af vejen), men ingen er heldigvis kommet til skade, selv om det dog umuliggjorde en del af deres tur. De måtte derfor blive i Cairns, men havde det ellers godt derfra! 

Vi har mødt så mange seje mennesker, fra alle mulige dele af verden i den sidste uges tid, og det har været skønt ikke at skulle rejse rundt som en stor gruppe på 31 mennesker. Og nu da vi endelig er landet godt i Sydney og har set Harbour Brigde, operahuset og Bondi Beach, vil jeg konkludere, at Australien bestemt er et besøg værd. For selv om man siger, at New York er verdens hovedstad, vil jeg vove at påstå at Sydney, eller Melbourne, følger lige efter - i hvert fald i sommermånederne.

De sidste dage her skal nydes i fulde drag, inden vi fortsætter turen til asien, hvor vi helt sikkert også skal prøve nogle spændende, om end ikke lidt anderledes ting. Og som min mor sagde: ”så er jeg jo hjemme i næste måned!”

Pas godt på jer selv i mellemtiden.

Sol og varme
//Lucinda.