Afslutning på Fiji

Kære alle!

Først: undskyld for den manglende kontakt til mig. Nettet hernede er ikke noget at råbe hurra for, det er dyrt, og så virker det ikke. Det har været irriterende for os alle, da ingen af os har kunnet komme i kontakt med vores familier, venner eller kærester. Forhåbentlig (men langt fra sikkert!) bliver det bedre fremover. Det er også derfor, jeg ikke har kunnet lægge flere billeder op – det tager simpelthen for lang tid! Men bare rolig, alle billederne er sikkert gemt, og, om ikke andet, kommer det hele op, når jeg er kommet hjem.
Et andet klagepunkt er maden. Vi lever virkelig kun af ris, nudler og pasta. Ordentlig frugt og grønt er langt væk, og kødet er ikke ligefrem lækkert her. Det gør os både trætte og tykke – ikke så fed kombination, når man tilbringer det meste af dagen i en bikini!

Vores sidste dage i Fiji er ved at nærme sig. Det har været spændende, afslappende, men til tider også stressende at være her. Mentaliteten er helt forskellige fra DK. Der er ikke noget, der hedder ”at være der til tiden” eller at ”overholde aftaler”. Det har været noget af en udfordring for mig ikke at tage det for personligt – det er bare sådan man gør, her i Fiji!
Vi har også været rimelig uheldige. Den ene af drengene skar sig på en bambusgren (spørg mig ikke hvordan) og blev kørt til lægen og fik syet hånden. Han har den stadig i forbinding, men er ellers ved godt mod! En af de andre drenge, der også var i gang med at tage dykkercertifikat, kunne ikke udligne trykket i hans ører under et dyk, men havde valgt at dykke alligevel, hvilket resulterede i, at han sprang sin trommehinde – en dyr lektie vi andre lærte meget af. Han var rimelig nede over det, da det betød, at han ikke kunne tage sit certifikat færdigt, og derudover først må befinde sig i vand igen om en måned. Øv, øv, øv!

Der har dog også været rigtig mange positive oplevelser. Vi har bl.a. været i Suva (hovedstaden) og se ”Hobbitten 2” i 3D i deres splinternye biograf. Billetten kostede hvad der svarer til 30 danske kr., og en kæmpe stor cola med popcorn til kostede også 30 danske kr. Det kunne de danske biografer altså godt lære lidt af!
Vi har også været ude på delfintur, hvor delfinerne svømmede helt tæt på vores lille båd – så tæt, at vi næsten kunne røre dem med vores hænder. På vejen tilbage fra den tur fik vi vores guide Ash (ultra homo og super sød og hjælpsom) til at ringe til en af radiostationerne, der så dedikerede en sang til os. Det var rimelig sejt!

Delfiner tæt på båden

Dykkercertifikatet har alle nu bestået. Vi har både dykket på 10, 12 og 18 meter uden problemer. Selv om jeg har haft en meget afslappet forhold til at skulle dykke, er ens første dyk alligevel noget helt særligt: hele ens krop panikker ved første åndedræt under vandet, og den eneste tanke, der går gennem ens hoved er ”du kan jo ikke trække vejret under vandet for pokker!!!!”. Men det kan man! Og det er en virkelig vild oplevelse. Lyden af havet er meget speciel, og man føler sig utrolig lille i en kæmpe univers under havoverfladen. Koralrevene og fiskene er meget kønne her – men jeg tror, det bliver endnu bedre i Australien.
Det sværeste ved at dykke er at holde sig neutraly bouyant, altså svømmende (eller rettere sagt: liggende) præcis sådan, at det kun er ens vejrtrækning, der styrer, om man hæver eller sænker sig i vandet. Det er en svær balancegang, i hvert fald for mig, men det er meget vigtigt, når du dykker, så du ikke skal bruge så meget energi – og dermed ilt. Men tiden under vand går til gengæld meget hurtigt! Før man ved af det, har man tilbragt 40 minutter under vand. Det er en vild følelse!

Selv om vi er omgivet af palmer, sol og bikinier får vi alligevel fejret julen en smule. Vi har bl.a. set både Pyrus julekalender, ”Alene hjemme 1, 2 og 3”, holdt klippeklistre dag, pyntet baren og vores plastikjuletræ og taget billeder på stranden i bikini og nissehue! Et par af de lokale fortalte mig her den anden aften om fijianernes måde at holde juleaften på. For det første holder de først juleaften d. 25., hvor de går i kirke, spiser en god middag med familien og drikker så efterfølgende. De har denne underlige tradition: når man bliver fuld i Fiji har man retten til at ”claime” en anden persons trøje. Dvs. at hvis en i din familie eller en af dine nære venner har en bluse på (mens man er fuld), som man gerne vil have, kan man pege på den, og bede om at få den. Så skal man bytte trøjer uanset hvad. Vildt, ik? D. 26. om morgenen pakker man så gaver op sammen med familien. Så vi får d. 24. om aftenen helt for os selv!

Klippe-klistre eftermiddag

Men nu da vi har haft vores sidste undervisningstime, kan jeg fortælle lidt om, hvad vi har lært i ”skolen”. Vi har bl.a. lært noget om, hvordan vi er som menneske hver især. Hvad vi har af egenskaber, hvad vores egentlige værdier er, hvilke ting, vi skal blive bedre til. Fx har jeg fundet ud af, at jeg tilhører kategorien ”Competent”, at min bogstavskombination ud fra Jungs ideologi er ”INFJ”, og at mine værdier er Kærlighed, Tryghed og Frihed (i den rækkefølge). Jeg har lært, at jeg er eneagramtype nr. 4 (også kaldet individualisten eller romantikkeren) og at man via ujay-åndedrætten kan få en masse energi i kroppen samt blive bedre til at trække vejret. For jer lyder det sikkert meget mærkeligt, uforståeligt. Men ærligt talt er det en smule besværligt at skulle forklare det hele på skrift – så den må I altså få, når jeg kommer hjem!

Til sidst vil jeg bare ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et fantastisk nytår (in case jeg ikke kommer på nettet inden da!) Jeg glæder mig til at se alle (uden fyrværkeriskader eller andet!!!) i 2014!

//Lucinda.