Hverdag

Kære alle!

Vi er efterhånden ved at være godt på plads i vores studiecenter, og vi har en normal hverdag kørende. Vores skema ser nogenlunde sådan ud: kl. 08.00-13.00 har vi undervisning og efterfølgende er der diverse eftermiddagsaktiviteter (volleyball turnering, træning, strandturer, fællesspisning, dykkerkursus, teambuilding etc.) Vi har undervisning i fem dage, og så har vi to dage fri (bemærk dog, at vi ikke har fri lørdag og søndag, men i stedet tirsdag og onsdag!) 

I løbet af de sidste par dage, har vi virkelig lært et og andet om Fiji. For det første er her kakerlakker. På hotelværelset. De har givet både hotellets vagter og de fire drenge på holdet en del arbejde med at slå skadedyr ihjel. Vi er (næsten) ved at vende os til det nu – og til selv at skulle slå dem ihjel!
Og nu hvor vi snakker om ubehagelige overraskelser, er der også mange der efterhånden har oplevet at blive ”angrebet” af et firben. De kravler nemlig rundt i loftet i baren om aftenen, og så er de ikke altid lige gode til at holde fast, hvilket resulterer i, at man pludselig får et firben i hovedet. Ikke så lækkert.
For det andet er det åbenbart meget normalt på denne årstid, at der ikke er noget vand. Vi oplevede forleden at vandet på hele Fiji var lukket ned fra om morgenen til sent om eftermiddagen. Det betød, at vi hverken kunne vaske hænder, koge vand, tage bad, trække ud, vaske tøj eller noget andet… Det var meget frustrerende! Ironisk nok regnede det også hele den dag (faktisk 24 timer i træk), men det afholdt os nu ikke fra at holde pool-party om aftenen!

Vi har også været på ”riverrafting” (teknisk set var det bare en lille bitte båd, som man så sad i, mens man blev kørt mod strømmen i 45 minutter). Det var en virkelig smuk oplevelse. For netop på grund af de enorme vandmængder er Fiji nok det frodigste sted, jeg i mit liv har været. Her er så sindssygt mørkegrønt, og længere inde i landet blander kæmpebambus sig med palmer og vandfald. Det var en utrolig smuk oplevelse at blive sejlet gennem Fijis ”regnskov”, og på trods af at de fleste (igen!) blev solbrændte af den tur, var det det hele værd. 

Båden sejlede os til en lille lokal landsby, hvor vi var en eftermiddag. Her så vi igen lokal stamme/spyd dans, var med i (endnu!) en kava-cermoni og fik lov at hilse kort på byens høvding. Ja, sådan nogle findes stadig!
Vi så også byens lokale skole, en boarding skole, hvor tre andre landsbyer omkring floden også brugte. Den var meget slidt og havde været oversvømmet i 2009 – så de manglede en del skolebøger etc. Det var en mærkelig oplevelse at se en u-landsskole, uden stole, uden ordentlige borde og med ødelagte vinduer.

Børnene i byen havde dog juleferie, og de smilte hilste og kiggede meget på os, da vi kom.
Fijianerne er et meget smukt folkefærd, synes jeg. De har et afrikansk udseende, men dog på deres egen særlig måde. Hvis man altså ser forbi den store del af befolkningen, der er indiske – dem ser man nemlig også over det hele!

Søde børn i landsbyen!

17 af os på holdet (lidt over halvdelen) er i gang med at tage dykkercertifikat, og vi har netop lige færdiggjort vores teori undervisning. Det har været lidt hårdt og anstrengende at skulle lære det hele på fijiengelsk, men alle bestod prøven til sidst. Nu ved jeg bl.a. en masse om tryk, nitrogen-narkose og dykkersyge, samt hvad alle de underlige dimser, man skal have på, hedder. I morgen skal vi ud på vores første prøvedyk (dog kun i poolen), og når vi så har bestået den fysiske del af kurset, skal jeg ud og dykke med hajer – det bliver alt for vildt!

Lige nu kan man kun klage over én ting: at ens myggespray bare ikke er stærk nok! Alles ben og arme er helt røde og hævede af myggestik. Vær glad for, at I slipper for det derhjemme!

//Lucinda.