Afslutning på Fiji

Kære alle!

Først: undskyld for den manglende kontakt til mig. Nettet hernede er ikke noget at råbe hurra for, det er dyrt, og så virker det ikke. Det har været irriterende for os alle, da ingen af os har kunnet komme i kontakt med vores familier, venner eller kærester. Forhåbentlig (men langt fra sikkert!) bliver det bedre fremover. Det er også derfor, jeg ikke har kunnet lægge flere billeder op – det tager simpelthen for lang tid! Men bare rolig, alle billederne er sikkert gemt, og, om ikke andet, kommer det hele op, når jeg er kommet hjem.
Et andet klagepunkt er maden. Vi lever virkelig kun af ris, nudler og pasta. Ordentlig frugt og grønt er langt væk, og kødet er ikke ligefrem lækkert her. Det gør os både trætte og tykke – ikke så fed kombination, når man tilbringer det meste af dagen i en bikini!

Vores sidste dage i Fiji er ved at nærme sig. Det har været spændende, afslappende, men til tider også stressende at være her. Mentaliteten er helt forskellige fra DK. Der er ikke noget, der hedder ”at være der til tiden” eller at ”overholde aftaler”. Det har været noget af en udfordring for mig ikke at tage det for personligt – det er bare sådan man gør, her i Fiji!
Vi har også været rimelig uheldige. Den ene af drengene skar sig på en bambusgren (spørg mig ikke hvordan) og blev kørt til lægen og fik syet hånden. Han har den stadig i forbinding, men er ellers ved godt mod! En af de andre drenge, der også var i gang med at tage dykkercertifikat, kunne ikke udligne trykket i hans ører under et dyk, men havde valgt at dykke alligevel, hvilket resulterede i, at han sprang sin trommehinde – en dyr lektie vi andre lærte meget af. Han var rimelig nede over det, da det betød, at han ikke kunne tage sit certifikat færdigt, og derudover først må befinde sig i vand igen om en måned. Øv, øv, øv!

Der har dog også været rigtig mange positive oplevelser. Vi har bl.a. været i Suva (hovedstaden) og se ”Hobbitten 2” i 3D i deres splinternye biograf. Billetten kostede hvad der svarer til 30 danske kr., og en kæmpe stor cola med popcorn til kostede også 30 danske kr. Det kunne de danske biografer altså godt lære lidt af!
Vi har også været ude på delfintur, hvor delfinerne svømmede helt tæt på vores lille båd – så tæt, at vi næsten kunne røre dem med vores hænder. På vejen tilbage fra den tur fik vi vores guide Ash (ultra homo og super sød og hjælpsom) til at ringe til en af radiostationerne, der så dedikerede en sang til os. Det var rimelig sejt!

Delfiner tæt på båden

Dykkercertifikatet har alle nu bestået. Vi har både dykket på 10, 12 og 18 meter uden problemer. Selv om jeg har haft en meget afslappet forhold til at skulle dykke, er ens første dyk alligevel noget helt særligt: hele ens krop panikker ved første åndedræt under vandet, og den eneste tanke, der går gennem ens hoved er ”du kan jo ikke trække vejret under vandet for pokker!!!!”. Men det kan man! Og det er en virkelig vild oplevelse. Lyden af havet er meget speciel, og man føler sig utrolig lille i en kæmpe univers under havoverfladen. Koralrevene og fiskene er meget kønne her – men jeg tror, det bliver endnu bedre i Australien.
Det sværeste ved at dykke er at holde sig neutraly bouyant, altså svømmende (eller rettere sagt: liggende) præcis sådan, at det kun er ens vejrtrækning, der styrer, om man hæver eller sænker sig i vandet. Det er en svær balancegang, i hvert fald for mig, men det er meget vigtigt, når du dykker, så du ikke skal bruge så meget energi – og dermed ilt. Men tiden under vand går til gengæld meget hurtigt! Før man ved af det, har man tilbragt 40 minutter under vand. Det er en vild følelse!

Selv om vi er omgivet af palmer, sol og bikinier får vi alligevel fejret julen en smule. Vi har bl.a. set både Pyrus julekalender, ”Alene hjemme 1, 2 og 3”, holdt klippeklistre dag, pyntet baren og vores plastikjuletræ og taget billeder på stranden i bikini og nissehue! Et par af de lokale fortalte mig her den anden aften om fijianernes måde at holde juleaften på. For det første holder de først juleaften d. 25., hvor de går i kirke, spiser en god middag med familien og drikker så efterfølgende. De har denne underlige tradition: når man bliver fuld i Fiji har man retten til at ”claime” en anden persons trøje. Dvs. at hvis en i din familie eller en af dine nære venner har en bluse på (mens man er fuld), som man gerne vil have, kan man pege på den, og bede om at få den. Så skal man bytte trøjer uanset hvad. Vildt, ik? D. 26. om morgenen pakker man så gaver op sammen med familien. Så vi får d. 24. om aftenen helt for os selv!

Klippe-klistre eftermiddag

Men nu da vi har haft vores sidste undervisningstime, kan jeg fortælle lidt om, hvad vi har lært i ”skolen”. Vi har bl.a. lært noget om, hvordan vi er som menneske hver især. Hvad vi har af egenskaber, hvad vores egentlige værdier er, hvilke ting, vi skal blive bedre til. Fx har jeg fundet ud af, at jeg tilhører kategorien ”Competent”, at min bogstavskombination ud fra Jungs ideologi er ”INFJ”, og at mine værdier er Kærlighed, Tryghed og Frihed (i den rækkefølge). Jeg har lært, at jeg er eneagramtype nr. 4 (også kaldet individualisten eller romantikkeren) og at man via ujay-åndedrætten kan få en masse energi i kroppen samt blive bedre til at trække vejret. For jer lyder det sikkert meget mærkeligt, uforståeligt. Men ærligt talt er det en smule besværligt at skulle forklare det hele på skrift – så den må I altså få, når jeg kommer hjem!

Til sidst vil jeg bare ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et fantastisk nytår (in case jeg ikke kommer på nettet inden da!) Jeg glæder mig til at se alle (uden fyrværkeriskader eller andet!!!) i 2014!

//Lucinda. 

Hverdag

Kære alle!

Vi er efterhånden ved at være godt på plads i vores studiecenter, og vi har en normal hverdag kørende. Vores skema ser nogenlunde sådan ud: kl. 08.00-13.00 har vi undervisning og efterfølgende er der diverse eftermiddagsaktiviteter (volleyball turnering, træning, strandturer, fællesspisning, dykkerkursus, teambuilding etc.) Vi har undervisning i fem dage, og så har vi to dage fri (bemærk dog, at vi ikke har fri lørdag og søndag, men i stedet tirsdag og onsdag!) 

I løbet af de sidste par dage, har vi virkelig lært et og andet om Fiji. For det første er her kakerlakker. På hotelværelset. De har givet både hotellets vagter og de fire drenge på holdet en del arbejde med at slå skadedyr ihjel. Vi er (næsten) ved at vende os til det nu – og til selv at skulle slå dem ihjel!
Og nu hvor vi snakker om ubehagelige overraskelser, er der også mange der efterhånden har oplevet at blive ”angrebet” af et firben. De kravler nemlig rundt i loftet i baren om aftenen, og så er de ikke altid lige gode til at holde fast, hvilket resulterer i, at man pludselig får et firben i hovedet. Ikke så lækkert.
For det andet er det åbenbart meget normalt på denne årstid, at der ikke er noget vand. Vi oplevede forleden at vandet på hele Fiji var lukket ned fra om morgenen til sent om eftermiddagen. Det betød, at vi hverken kunne vaske hænder, koge vand, tage bad, trække ud, vaske tøj eller noget andet… Det var meget frustrerende! Ironisk nok regnede det også hele den dag (faktisk 24 timer i træk), men det afholdt os nu ikke fra at holde pool-party om aftenen!

Vi har også været på ”riverrafting” (teknisk set var det bare en lille bitte båd, som man så sad i, mens man blev kørt mod strømmen i 45 minutter). Det var en virkelig smuk oplevelse. For netop på grund af de enorme vandmængder er Fiji nok det frodigste sted, jeg i mit liv har været. Her er så sindssygt mørkegrønt, og længere inde i landet blander kæmpebambus sig med palmer og vandfald. Det var en utrolig smuk oplevelse at blive sejlet gennem Fijis ”regnskov”, og på trods af at de fleste (igen!) blev solbrændte af den tur, var det det hele værd. 

Båden sejlede os til en lille lokal landsby, hvor vi var en eftermiddag. Her så vi igen lokal stamme/spyd dans, var med i (endnu!) en kava-cermoni og fik lov at hilse kort på byens høvding. Ja, sådan nogle findes stadig!
Vi så også byens lokale skole, en boarding skole, hvor tre andre landsbyer omkring floden også brugte. Den var meget slidt og havde været oversvømmet i 2009 – så de manglede en del skolebøger etc. Det var en mærkelig oplevelse at se en u-landsskole, uden stole, uden ordentlige borde og med ødelagte vinduer.

Børnene i byen havde dog juleferie, og de smilte hilste og kiggede meget på os, da vi kom.
Fijianerne er et meget smukt folkefærd, synes jeg. De har et afrikansk udseende, men dog på deres egen særlig måde. Hvis man altså ser forbi den store del af befolkningen, der er indiske – dem ser man nemlig også over det hele!

Søde børn i landsbyen!

17 af os på holdet (lidt over halvdelen) er i gang med at tage dykkercertifikat, og vi har netop lige færdiggjort vores teori undervisning. Det har været lidt hårdt og anstrengende at skulle lære det hele på fijiengelsk, men alle bestod prøven til sidst. Nu ved jeg bl.a. en masse om tryk, nitrogen-narkose og dykkersyge, samt hvad alle de underlige dimser, man skal have på, hedder. I morgen skal vi ud på vores første prøvedyk (dog kun i poolen), og når vi så har bestået den fysiske del af kurset, skal jeg ud og dykke med hajer – det bliver alt for vildt!

Lige nu kan man kun klage over én ting: at ens myggespray bare ikke er stærk nok! Alles ben og arme er helt røde og hævede af myggestik. Vær glad for, at I slipper for det derhjemme!

//Lucinda. 

Sol og sand

Kære alle!

I går tog vi så fra Robinson Crusoe Island til Pacific Harbour, hvor vores studiecenter ligger. På vejen derhen prøvede vi at sandboarde, altså at ligge på maven på et board og glide ned af en sandbakke på cirka 10 meter. Jeg syntes egentlig, at det var ret grænseoverskridende, og jeg endte også med at få en masse sand i hovedet. Men nu kan jeg så sige, at jeg har prøvet det! 

Solnedgang over Robinson Crusoe Island

På vej til Pacific Harbour fortalte vores guide – Jerry – os et par facts om Fiji, som I måske vil finde interessante:

• Fiji består af over 300 øer, men kun 1/3 af dem er beboet.
•  En gennemsnitlig fijianer får udbetalt 8000 fijidollars om året (svarende til 24.000 danske kr.!). De er også timelønnede, så der er en grund til, at fijianerne ikke går så meget op i penge.
•  En gennemsnitlig fijianer betaler ikke skat (læs: kun de rige!). Til gengæld er sundhedspleje gratis, og at få fjernet et tand i Fiji koster kun 11 dollars (33 danske kroner!).
• 80% af jorden i Fiji er ejet af den indfødte befolkning, 10% er ejet af regeringen og 10% er frit tilgængeligt.
• På Fiji har hver ”stamme”/by én, der vogter over de landområder, som byen ejer. Det betyder, at når man har taget en uddannelse og vender tilbage til sin fødeby (måske med kone og børn), kan man få tildelt et stykke jord af denne jordvogter. På dette jord skal man så selv bygge et hus.
• Styreformen og ejerskabet af Fiji har gennem årene skiftet meget. De har haft demokrati før, men siden år 2006 har Fiji været underlagt af militæret. Næste år skal der dog igen holdes et demokratisk valg. Man skal være 18 år for at stemme.
• Selv om det officielle sprog i Fiji er engelsk, har de over 300 dialekter af fijiansk.
• Fijis største religion er kristendom, derefter hinduisme, så islam, buddhisme etc. En fijianer har dog fri på alle helligdagene – både de kristne, hinduistiske, islamiske helligdage osv., hvilket vil sige at de har fri meget af november og december måned. Det kunne vi godt lære noget af i DK!
• Halvdelen af året har de høje temperaturer og meget regn (fra november – april) og den anden halvdel af året har de kolde temperaturer og meget tørt vejr. (”kold temperatur” = 18 grader).
• Fiji har, indtil starten af det 19. århundrede, været kannibalistisk. Det stoppede først, da missionærerne fik omvendt dem til kristendommen. Det er altså forholdsvis nyt… Jeg håber, jeg kommer hjem i én hel krop!
• Kannibalisme var en måde hvorpå man kunne fornærme dem i stammen (eller de andre stammer), som kæmpede med én om magten. Fx kunne de finde på at skære armen af én, de konkurrerede i mod, og enten bage eller stege armen, mens vedkommende så på, for så bagefter at spise den foran dem. – Ulækkert, ik?!
• Fijianerne stammer fra Østafrika, nærmere Tanzania, og de har ingen nedskrevet historie – kun mundtlige fortællinger, overleveringer, legender etc. Det er på den måde, man har kunne spore dem tilbage til Østafrika.
• ”Fiji” på fijiansk staves ”Viti”. ”Viti Levu” (Fijis hovedø, som vi befinder os på) betyder så ”Store Fiji”.

Alt i alt virker penge og tid som en meget løs og ligegyldig ting for folk her på Fiji. Blikhuse står side og side med store, flotte murstenshuse, og midt i de ellers lidt grå-hvide byer, finder man pludselig en farvestrålende hinduistisk tempel. Folk er generelt meget venlige, og vinker og siger altid hej til én, når de passerer. Som vores guide også sagde, så er fijianerne kendt for at være ”de gladeste øboere”. Og det må man i dén grad give dem ret i!

Desværre er vejret ikke helt så tilfredsstillende, som man kunne ønske sig. For på trods af at her er 30 grader dagen rundt, er her også utrolig fugtigt. Det betyder, at al vores våde tøj og håndklæder næsten ikke kan tørre, fordi luftfugtigheden er så høj. Det er ret irriterende! 

Vejret har også svært ved at bestemme sig – det ene øjeblik kan solen skinne flot fra den blå himmel, det næste øjeblik kan det styrtregne, blæse og tordne. Det oplevede jeg selv, da jeg var på vej ned til kiosken for at købe ind. Efter syv minutters gang styrtede det pludselig ned, og jeg blev totalt gennemblødt. Heldigvis er det jo varm regn, så det er egentlig mest bare ligesom at tage et langt, varmt (og lidt beskidt!) bad. Men jeg klager ikke – varmen er til at holde ud, i hvert fald hvis man husker solcreme!

For desværre er der en del af dem, der i går var ude på jet-ski, der er blevet voldsomt forbrændt. To af pigerne på mit hold har fået en 2. grads forbrænding, og mange er blevet decideret syge pga. varmen og solskoldninger. Det er super ærgerligt, når vi har vores første undervisningsdag i dag. Men sådan går det, når man ikke husker at smøre sig mindst 6 gange om dagen med faktor 30!

Våde knus og solcreme
//Lucinda. 

Bula and welome to Fijitime!

Kære alle.

Efter en meget lang flyvetur, nåede vi endelig til New Zealand. Auckland er en meget smuk by – men også en meget stille by i weekenden. Der var 22 grader, men det blæste alligevel en del. Rundt omkring i byen står kolonihuse side om side med universiteter og flot arkitektur, alt sammen omringet af enorme træer, der giver byen et strejf af regnskov. Folk var venlige (vores buschauffør havde en meget dejlig humor), men som sagt skete der ikke det store i byen. Efter den lange rejse, var vi alle trætte, og gik derfor tidligt i seng (=jeg fik 13 timers søvn!).

Dagen efter var vi så klar til at indtage Fiji! Flyveturen tog kun 3 timer, og om bord fik vi efter maden også serveret is (!!!). Ikke dårligt at starte 1. december sådan! I lufthavnen stod vores rejseleder Astrid og tog i mod os med muslingehalskæder og rent vand. Derefter blev vi kørt til vores Hostel, hvor vi overnattede den ene nat. Alle pigerne blev dog indlogeret i en meget træng sovesal, hvor der knap nok var plads til vores ting. Vi fik en gratis velkomstmiddag og så så ”stamme-dans-show” med de lokale dansere bagefter. Vores hostel lå decideret lige ned til vandet, hvilket var en skøn udsigt at vågne til i morges.

Vi havde set og hørt at det ville regne det meste af tiden på Fiji her i december måned, og da vi landede med flyveren regnede det ganske vist også udenfor – troede vi. Det viste sig at det ikke regnede, men at luftfugtigheden bare var så høj, at det dannede vand på flyets ruder!

Noget af det første, vi fandt ud af, var, at ordet ”bula” bruges konstant her på Fiji. Det betyder både: hej, farvel, tak, skål, hurra, you-name-it. Og man skal sige det ofte, hver dag, hele tiden, til alle mennesker.
Et andet begreb man også bruger her på Fiji er ”Fijitime”. Fijitime betyder i bund og grund bare, at fijianerne er meget tilbagelænede og godt kan tage sig lidt ekstra tid til alting. De er aldrig præcis på klokkeslaget, men altid gerne lige en halv time efter. Som en af de lokale havde sagt til vores rejseleder: ”hurry, hurry, hurry = worry, worry, worry!” Det var måske noget, man kunne lære af.

Efter morgenmaden i morges blev vi så med bus og båd transporteret til en lille ø i nærheden af Viti Levu (hovedøen, som vi ellers har befundet os på indtil nu). Øen hedder ”Robinson Crusoe Island”, hvor vi bor på en form for hotel i nogle små hytter. Da vi ankom blev vi modtaget med sang af hotellets personale, og derefter blev vi (igen) indlogeret i en sovesal. Vi havde to timers fri leg, hvor vi nød formiddagssolen (og på trods af at alle har haft solcreme på, er ingen sluppet for et par røde og ømme skuldre!). Vandet er det eneste sted, man kan holde ud at opholde sig, når det er så varmt. Ellers ligner det en total Paradis-ø, og det tager da også kun 15-20 minutter at gå hele øen rundt.

Robinson Crusoe Island!

Efter en lækker frokost, tog et par af os ud og snorkle. Her er nogle smukke koralrev og farverige fisk, men vandet er utrolig salt. Vores bad er bestående af en spand, man selv fylder med koldt postevand, som man så hælder ud over sig selv. Bogstaveligt talt.
Pga. den ekstremt høje luftfugtighed regner det næsten regelmæssigt her om eftermiddagen. Både støvregn og vild tropisk storm med torden og voldsomme mængder regn. Derfor er man hele tiden våd – enten af saltvand, sved eller regn. Det skal man lige vende sig til.

Efter vores snorkletur havde vi 15 minutters gratis massage hver – pænt lækkert. Alle her på hotellet er meget venlige og friske, og de vil gøre næsten alt for os. Det skal man også lige vende sig til.

At være på den her ø, så langt væk fra alting, uden at have et ur på sig hele tiden, gør virkelig at man på samme måde får følelsen af Fijitime. Tiden er ikke rigtig til stede, især fordi solen er brandende hele dagen, og først går ned ved en halv otte tiden.

En drink her på Robinson Crusoe Island koster 10 fijidollars, hvilket svarer til 30 danske kroner. Da de fleste var ved at komme sig nogenlunde oven på jetlaget, blev der drukket en par Fijiøl og drinks i går! Vi deltog også i en "Kava-cermoni", hvor vi sammen med personalet på hotellet, skulle drikke (læs: bunde) en kop kava. (Kava er en blanding af peberrod og vand. Det ligner muddervand og smager meget ulækkert! Hvis man drikker en hel masse af det, gør det dig skæv.)

I dag har vi sidste aften på Robinson Crusoe Island, og vi skal bl.a. lave vores egne smykker af kokosnødder, lege højskole lege, lave aktivitetsudvalg, køre jet-ski og andre sjove ting.

Jeg håber, I alle har det virkelig dejligt hjemme i DK, og nyder og fejrer julen en lille smule – det har vi nemlig ikke rigtig gjort her.

Sol, sand og 30 graders varme
//Lucinda.